Fra Jord til bord

målgruppe: Børn i SFO, 6-9 år

Målgruppen er valgt udfra, at det er den alder jeg har mulighed for at engagere i praksis. Aktiviteten kan dog sagtens tilpasses både yngre og ældre børns lærings- og udviklingstakt (Edlev, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, s. 164). Min målgruppe er i "symboldannelsens tid", det vil iflg Mogens Hansen (1997) indeholde: kropssproget/rytmen, mimikken,musikken/rytmen, talen, billederne og matematikken (den naturlige, ikke skolens).

Vi har i vores gruppe valgt at lave et "Jord til Bord-projekt" med mad i en historisk kontekst. Vi har som udgangspunkt valgt at anvende en Rømertopf til tilberedning af grøntsager, en nakkekam med brød-tilbehør. Til dessert har vi lavet en kærnemælkssuppe. Det er nord-nordisk husmandskost i den forstand, at det er enkel mad af tilgængelige råvarer: Grove grøntsager, mælk, kød, øl, korn. Vi har taget os en lidt friere fortolkning over nogle af råvarerne - f.eks har jeg brugt en almindelig pilsner til at simre stegen i. I forhold til min egen private madkultur, er det en absolut afvigelse at anvende øl i maden - vi ville til en lignende ret normalt anvende vin eller boullion/fond. Det smagte klart anderledes, men både børn og voksne var enige om, at det var en succes :)

Dominik laver grøntsager i Rømertopf: http://dominik-vnt.blogspot.de/
Dirk laver brødtallekner: http://ucsydnaeve-vnt.blogspot.dk/

Didaktiske overvejelser:

Ved at indtænke konceptet i en historisk kontekst og realisere en praksis med børnene, kan vi med forskellig vægtning tilgodese ethvert af læreplanstemaerne:

1) Barnets alsidige personlige udvikling:

Barnet udvikler færdigheder og kompetencer på et generelt plan ved at indgå i samspil med den, voksne, med historien, med remedierne.

2) Sociale kompetencer:

Barnet udvikler sociale kompetencer ved at skulle indgå i et samspil med de øvrige medvirkende i projektet.

3) Sprog

Barnet udvikler sit sprog og udvider sin begrebsverden.

4) Krop og bevægelse

Barnet udvikler i dette projekt bl.a finmotorikken ved at være med til at tilberede maden. Det får sansestimuli ved f.eks smag, dufte, konsistens og syn.

5) Naturen og naturfænomener:

Barnet udvikler sin viden om tilberednings-processer: f.eks varme. Barnet får en indsigt i hvad der bringer maden på bordet, hvor det kommer fra. Der kan også formidles biologiske processer i både maden og i mennesket der indtager maden.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier:

Ved at lave en rammefortælling med en historisk dimension får barnet indsigt i dels andre kulturer og dels egen kultur. Barnet udvikler værdi-normer baseret på det formidlede.

Mine delopgaver til gruppedelen var at tilberede en nakkekam i Rømertopf, samt lave en kærnemælkssuppe (Den er egentligt fra min individuelle "mejeri-produkt-opgave", men pga relevans for den historiske kontekst, samt at vi gerne ville have en efterret. En efterret er i historisk forstand en ret der kommer efter forretten som er det egentlige måltid. I dag ville vi kalde det en dessert - Ved afdækning af begreberne med børnene, var der ikke kendskab til hvad en efterret er - de kender til masser af desserter, alle sammen meget søde. Historisk er det af nyere dato med meget søde desserter når vi taler "husmandskost", derfor syntes vi, at kærnemælkssuppen passer fint til konceptet.

Grisen til nakkekammen er fra en af 4 "kæle-kød-grise" fra sidste sommers egen samling. I vores familie vægter vi, at formidle værdier og viden der baserer sig på dyrevelfærd, bæredygtighed, viden om hvad vi spiser og et minimum af madspild. Det er en udvidelse af "jord til bord-konceptet" der sagtens kan gennemføres i større eller mindre omfang i institutioner. Der kan f.eks anskaffes høns til at give æg og grydesteg, eller der kan etableres større eller mindre haver.

Grisen:

Rømertopfen:

Stegen gnides med salt:

Til at give smag: groftsnittet selleri, løg, pastinak, gulerod, løg.

Overhældes med øl:

Efter 3 timer i ovnen ved 120 grader:

Klar til tranchering :)

Supermørt!

Da Dominik havde grøntsagerne i Flensborg, var det jo dejligt at vi havde vores egne :)

De havde en anderledes men dejlig smag af øllen :)

Kærnemælkssuppe:

Vi har desværre ikke en ko vi kan malke :)  så det blev almindelig piskefløde.

Fløden piskes til den skiller i smør og kærnemælk:

Det ses her at fedtstoffet begynder at samle sig:

Smørret tages fra til anden behandling og kærnemælken bliver i skålen.

Ingredienser til suppen:

Kærnemælk

Maizena

sukker

citronskal

rosiner

Det hele omrøres:

Og koges til det tykner let:

VElBEKOMMEN ;)

Vi har allerede siden været nødt til at lave en større portion af købt kærnemælk, da der kun var en lille smagsprøve til de 4 deltagende børn.

Dommerkomitéen var alle enige om, at det var suppen med den købte kærnemælk der var bedst - den blev lidt tykkere og mere smagfuld. Så ved senere smør-kærning er vi enige om, at kærnemælken skal anvendes til at bage med i stedet.

Konklusionen er herfra, at det har været sjovt og indsigtsfuldt at tage børnene med i "Jord til Bord-projektet" - det er en proces der kan fortsætte i det uendelige ;)