Jeg havde egentligt taget billeder hver uge af dette lille ege-træ, men jeg tabte min computer og har første nu fået de billeder der kunne reddes.... heldigvis var der masser, men desværre mangler der dem jeg gerne havde villet sætte i en stop-motionsession. Men årets gang og vilkår kan da godt ses her: fra pænt grøn til brun og af-bladet?

Jeg kan godt lide at løbe en tur i mørket... I vinterhalvåret gør jeg det gerne ugentligt. Jeg gør det fordi, det er på denne tid der er flest dyr at se: rådyr og krondyr som vi er så heldige at have en del af i området - jeg drager afsted i skumringen, og når så det bliver mørkt tænder jeg pandelampen og nyder stilheden :)Jeg lagde vejen forbi biotopen fordi jeg egentligt ville have fundet et insekt, en edderkop eller lignende, men det lykkedes ikke i denne omgang - derfor blot disse stemningsbilleder af en gran med og uden nåle :)

Så er blomsterne fra slutningen af august taget ud af pressen - jeg havde faktisk glem dem... Særligt min datter blev glad og har lagt billet ind på, at hun skal have dem når de er blevet fremvist :)

Et blad fra Stilk-eg med galle - jeg har skåret gallen over for at se hvad der var inden i den, og mit skud er, at det er en gal-hveps der har været på spil :)

Nu kan vi tage galhvepsen som et eksempel. Galhvepsen er et lillebitte insekt, der ligner en myre med vinger (der findes også nogle uden vinger).

 

"Galhvepsen lægger sine æg på egetræets blade. Mens den lægger et æg, sprøjter den en væske ind i bladet. Ægget og væsken får bladet til at danne en galle rundt om ægget. Gallen består af sundt plantevæv, der er rigt på sukker, fedt og aminosyrer (som er byggesten for proteiner).

 

Indeni gallen klækkes ægget til en larve. Larven vokser stille og roligt, mens den æder af gallens næringsrige væv. Hvis du skærer en galle over, kan du selv se larven der ligger derinde." (Skoveniskolen.dk)

Da jeg i mit æstetiske materiale- og metodestudie i forbindelse med vores bog ikke har brugt stof - vil jeg blot her vise et af vores kreative værksteder i "min" lille junior-klub: Vi har lavet "monsterdukker" hvor vi har brugt stofrester, garnrester, knapper og hvad skabende ellers bød på - der kom mange søde små figurer til verden ;)

Stor aktivitet hos skovmyrerne :)

Jeg har valgt at finde lidt svampe og så forsøge mig ud i at bestemme hvad det er for en slags. Svampe har jeg stor respekt for, og på trods af, at jeg færdes i skoven dagligt tør jeg ikke indsamle andet end kantareller - Jeg ved lige nøjagtigt hvordan de ser ud og kommer derved ikke galt afsted ;)

Kunne nu godt tænke mig at blive mere fortrolig med - har forsøgt et par gange at vandre afsted med svampebogen i hånden og kurven over armen, kommer dog hjem uden fangst fordi jeg tvivler på min egen dømmekraft.... Det er et fremtidigt mål at tage med på arrangerede svampeture ;)

Jeg har enddog kørt svampe som tema i et undervisningsforløb i natur og teknik i 3-4 klasse for et par år siden. Her lærte jeg (og ikke bare børnene) lidt om formering: formerer sig ved 2-kønnede sporer, der ved kontakt vokser sammen og danner "hyfer", disse er det "netværk" af tråde man kan se som et rodnet også kaldet "myceliet". Selve svampen er faktisk et frugt-legeme.

Svampe lever i et symbiotisk forhold med deres omgivelser - de optager næring via enzymer der sidder på svampens yderside. Disse nedbryder og optager organsik materiale. Samtidig udveksler svampen næringsstoffer med sine omgivelser. De er eksempelvist forbundet med et træs rodnet hvor der sker en gensidig udveksling: svampen modtager sukkerstoffer fra træet (der skaber dem via fotosyntese), og træet får til betaling næringssalte. 

Vores biotop dengang var en bøgeskov, min er nu en gammel granplantage, og jeg ville gerne se hvilken slags svampe der fandtes her.

Første svamp er en Almindelig Netbladhat der er i sidste fase inden den går i forrådnelse. Det ses ved, at hatranden vender opad ala lidt flæser.

Nr 2 har jeg ikke umiddelbart i mine bøger - men jeg kan type-bestemme den som en bladhat i og med, at den ved sin hats form er regelmæssig og glat, den har fine tilhæftede lameller og en forholdsvist lang og regelmæssig stok.

Rød Fluesvamp har jeg taget med fordi den er rigt repræsenteret i min biotop - og ikke mindst fordi den er så stilistisk smuk ;)

Disse pudse-løjerlige størrelser tør jeg også kun type-bestemme som tragtsvampe - randen på deres hatte er helt krænget ud, og de har ingen lameller - Den gule måske særligt tenderer mere over i "kølle-svampe", men da jeg fandt ud af hvor svære de er at bestemme, ville jeg nogle dage efter gå ud og samle dem ind, men de var desværre væk - jeg har helt sikkert antennerne ude efter dem til næste år ;)