mandag den 27. januar 2014
Bål i frostvejr
Vind-chill-effekten sagde, at vinden+ frostgraderne svarede til ca -15 grader.
Jeg ville vise de bålvante børn der mener de hvor som helst og når som helst kan tænde et bål, at kulden har stor betydning.
Den mindste brugte en hel økonomi-æske tændstikker. Det plejer at kunne klares med et par stykker ;)
Indsatsen gav selvfølgelig afkast i form af skumfiduser og varm kakao:
Museums opgave
Til at løse VNT-museumsopgaven, bad jeg min datter om
forslag til hvad vi kunne tage ud og se nærmere på. Hun foreslog straks
Fiskerimuseet i Esbjerg. Dog har vi årskort dertil og dette er helt sikkert
vores fortjeneste, at ”røre-rokkerne” er meget tamme. Jeg orkede ikke en tur
mere derover, så hun måtte vælge om. Så ville hun gerne besøge ”Den Blå Planet”
i Kastrup. Den var jeg helt med på, særligt fordi jeg selv meget gerne ville se
særligt placering og arkitektonien der har været skrevet meget om.
Vi startede hjemmefra med at forberede os via ”Den Blå
Planets” hjemmeside. Allerede her blev jeg klar over, at det ikke bare var et
kæmpe akvarie vi skulle se, men at det er et videnscenter der arbejder med naturbevarelse
og formidling.
Den Blå Planet har biologer der er specialiseret i at få
akvariets dyr til at yngle:
Søløver der parrer sig:
Den Blå Planet samarbejde nationalt og internationalt for
bevarelse af afgørende natur. Et samarbejde der forpligter til vidensudveksling
om, hvordan man bedst forhindrer udryddelse af dyrearter. For Den Blå Planet
handler dette selvsagt særligt om dyr og planter der er truet af overfiskeri og
forurening.
Den Blå Planet har en målsætning om ”at være bæredygtigt og
selvforsynende samt at bidrage med at finde de løsninger, der kan hjælpe
miljøet og naturen overalt” www.denblaaplanet.dk
Endvidere havde jeg selv stor lyst til at se selve
bygningerne og deres placering. Min datter kunne hjemme slet ikke motivere sig
til at se på billedematerialet af bygningen. Jeg ville gerne opnå, at hun
skulle ende ud med en helhedsoplevelse og en udvidelse af hendes
forhåndsopfattelse af hvad Den Blå Planet er.
Derfor valgte jeg at have lidt didaktiske overvejelser og spørgsmål
klar til vores ankomst.
Sammenhæng:
At skabe tanker og forståelse for æstetiske udtryk som
formidler af konkrete sammenhænge.
Mål:
At barnet bliver
bevidst om, at æstetiske udtryk har visioner og budskaber – at barnet vil
udvide sin ”visuelle horisont” og begynde at betragte andre bygningsværker og
gøre sig tanker derom.
Tiltag:
Jeg vil sammen med barnet bevæge mig omkring bygningsværket
og iagttage det. Jeg vil gå i dialog med barnet om hvad det er vi ser.
Tegn:
At barnet giver udtryk for en voksende bevidsthed om
æstetiske og visuelle udtryk ved bygninger – enten verbalt eller ved at røre
ved bygningsmaterialerne.
Evaluering:
Jeg vil reflektere over, om jeg har opnået mit mål og over
hvordan jeg forankre barnets nylige indsigt, samt hvordan jeg evt kan støtte en
videre bygningsæstetisk indsigt i barnet.
I lidt forenklet form havde jeg lidt spørgsmål gennemtænkt :
Hvorfor tror du Den Blå Planet er bygget netop her?
Freja: Det er fordi de nok har brug for at hente frisk
havvand ind til dyrene – og så er det jo mærkeligt hvis det skulle ligge i en
skov - Hun samtænker helt naturligt fænomener, æstetik og dyreetik, hvilket jo
er det der tydeligt er bagtanken.
Hvad tror du har inspireret arkitekterne da de skulle tegne
bygningen?
Freja: Det ligner en hvirvelstrøm - Hvilket nøjagtigt er
intentionen J
Er der nogen idé med at arkitekterne har valgt de materialer
du ser her? En form for stål-profiler i grå med form som shinkles/ruder.
Freja: Det ligner når vandet bevæger sig i en hvirvelstrøm –
så skifter dette jo farve.
Hvad tænker du om belysningen? – det var mørkt og bygningerne blev oplyst af
stærke projektører med hvidt og blåt lys.
Freja: Det passer jo til det hele – de har kun tænkt på at
bruge noget der minder om vandet – både farver og når det bevæger sig.
Prøv at føl dig lidt frem hér, hvad tænker du om det du
mærker?– opfordrede hende til at røre ved betonbassinerne rundt om bygningen.
Fra hendes vinkel kunne hun ikke se, at det var et høt bassin med vand og ikke
bare en betonmur.
Freja: Det er det rolige vand rundt om hvirvelstrømmen jeg
kan mærke og væggen er kold og næsten samme farve som hele bygningen.
Vi kom vidt omkring det at forholde sig til det æstetiske
niveau. Da jeg kunne mærke, at Freja særligt blev nysgerrig på tankerne og
visionerne bag Den Blå Planet ved at jeg gjorde det til et personligt skabt
værk, fortsatte jeg selvfølgelig med denne vinkel.
Hjemmefra så vi, at Den Blå Planets formidlingsveje var
mangfoldige. Vi valgte, at vi ville forsøge os med at holde dem op mod hinanden.
Vi ville koble os på et rundvisningshold med en personlig formidler – Den Blå
Planet kalder dem for historiefortællere. Og vi ville forsøge os med at
downloade en formidlings-App hjemmefra – Her er det en haj der hedder Hik der
giver en fin og spændende indføring i vanddyrenes verden.
Vi gik rundt med en historiefortæller i ca 20 minutter – som
voksen syntes jeg det var spændende. Formidlingen fik karaktér af
historiefortælling og var fængende – bare ikke hvis man var barn. Der gik ikke
længe før de børn der var med begyndte at flimre rundt. De havde svært ved at
se og høre det omtalte. Derfor blev de naturligvis hurtigt distraherede og
begyndte at opsøge oplevelser på egen hånd. Freja tog hendes telefon og
forsøgte sig med App-formidlingen. Umiddelbart fungerede det fremragende. Det
var dog ekstremt svært at høre hvad der blev sagt – akustikken var i det hele
taget svær at være i. Freja oplevede det dog ikke som et problem – hun var
meget optaget af deres fine informative tavler med dyre-facts der er foran
hvert akvarie – hun elsker at læse, og havde stor fornøjelse af at matche
billeder med levende dyr. Samtidig var der masser af gode informative og
interaktive opsætninger der gav fin indsigt i alt lige fra dyrenes naturlige
habitats til deres lyde.
Vores oplevelse endte dermed ud i en konstatering af,
at det umiddelbart konkrete og et koncept der bygger på ”aktion-reaktion”, er
mest motiverende.
Den Blå Planet udbyder via Skoletjenesten undervisning. Jeg ringede
for at høre om der var mulighed for enkeltpersoner at deltage – det var der som
oftest, men de havde desværre ikke nogen den dag vi kom – hvilket passede mig
fint fordi vi har dissekeret rigeligt med fisk på fiskerimuséet i Esbjerg ;).
Den Blå Planets undervisningstilbud er lige til at
implementere i en læreplan, undervisningsplan eller didaktisk model. Det er
deres målsætning at (fra www.denblaaplanet.dk):
”Det er skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at
eleverne udvikler en forståelse af naturens sammenhænge og kredsløb.”
”Forståelsen af naturens kredsløb, samt erkendelsen af
menneskets placering og afhængighed af naturens kredsløb, kan påvirke eleverne
i retning af en mere bæredygtig livsstil og større værdsættelse af
naturgrundlaget."
”Eleverne involveres gennem praktisk arbejde, hvor deres
konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder,
som undervisningen indeholde.”
Tilknyttet aktivitet:
Freja fik lov at vælge mellem at tegne eller lave en kollage
med de indtryk hun havde fået på besøget. Hun valgte en kollage. Jeg var lidt
spændt på hvad hun ville give udtryk for som værende det der skulle arbejdes
med – jeg havde håbet lidt at det måske var enten med en lidt narrativ karaktér
eller at det måske ville indeholde noget om bygningsværket, men det var tyeligvis fiskene der var hovedattraktionen.
søndag den 5. januar 2014
Regnormens andel i naturens kredsløb:
Sammen med svampe, mikroorganismer og andre smådyr, er regnormen vigtig i naturens kredsløb.
At indtænke naturens kredsløb i et regnorme-dyrehold fordrer didaktiske overvejelser omkring
at skabe forståelse hos børn for at sætte regnormen i kontekst med det store naturkredsløb, og
derigennem etablere viden om større naturfænomenologiske processer:
Børnene kan ved deres egne iagttagelser se en mening i regnormens funktioner i naturen, og de kan
udfra deres eget dyrehold opnå forståelse for sammenhængen i et større perspektiv.
Regnormens funktion i naturkredsløbet er at nedbryde organisk materiale. Ved nedbrydningen
omsætter regnormen stof og energi som den videregiver til næring i jorden. Denne næring optages
af planter og træer, de får derved energi til at igangsætte deres fotosyntese der frigiver ilt, samt
bliver de til føde for dyr og mennesker og enten derigennem eller ved eget nedbrud (visner, taber
blade, dør af sygdomme) bliver de til dødt organisk materiale der atter omsættes af nedbryderne.
Det overordnede naturkredsløb, som børnene kan se og få en overordnet forståelse for fænomenet:
Omsat til børneniveau, hvor nedbryderne er sammen med svampene:
Pædagogens rolle:
Overordnet er det pædagogens rolle at have de tidligere omtalte didaktiske overvejelser tænkt
igennem. Det er pædagogens opgave at sikre et gennemtænkt og velforberedt forløb.
Det er særligt vigtigt, at pædagogen er bevidst om hvilke regler og love der gælder for området.
Konkret til denne dyreholdsopgave skal der indhentes viden om både dyret (regnormen), naturen
(kredsløbet), og hvilke regler der gælder for dyrehold.
Se http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Indsamling/ for
vejledning omkring indsamling af dyr og http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/ for
indsamling af planter
Dyreværnsloven foreskriver følgende:
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og
væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,
vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. §
2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og
drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Sammen med svampe, mikroorganismer og andre smådyr, er regnormen vigtig i naturens kredsløb.
At indtænke naturens kredsløb i et regnorme-dyrehold fordrer didaktiske overvejelser omkring
at skabe forståelse hos børn for at sætte regnormen i kontekst med det store naturkredsløb, og
derigennem etablere viden om større naturfænomenologiske processer:
Børnene kan ved deres egne iagttagelser se en mening i regnormens funktioner i naturen, og de kan
udfra deres eget dyrehold opnå forståelse for sammenhængen i et større perspektiv.
Regnormens funktion i naturkredsløbet er at nedbryde organisk materiale. Ved nedbrydningen
omsætter regnormen stof og energi som den videregiver til næring i jorden. Denne næring optages
af planter og træer, de får derved energi til at igangsætte deres fotosyntese der frigiver ilt, samt
bliver de til føde for dyr og mennesker og enten derigennem eller ved eget nedbrud (visner, taber
blade, dør af sygdomme) bliver de til dødt organisk materiale der atter omsættes af nedbryderne.
Det overordnede naturkredsløb, som børnene kan se og få en overordnet forståelse for fænomenet:
Omsat til børneniveau, hvor nedbryderne er sammen med svampene:
Pædagogens rolle:
Overordnet er det pædagogens rolle at have de tidligere omtalte didaktiske overvejelser tænkt
igennem. Det er pædagogens opgave at sikre et gennemtænkt og velforberedt forløb.
Det er særligt vigtigt, at pædagogen er bevidst om hvilke regler og love der gælder for området.
Konkret til denne dyreholdsopgave skal der indhentes viden om både dyret (regnormen), naturen
(kredsløbet), og hvilke regler der gælder for dyrehold.
Se http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Indsamling/ for
vejledning omkring indsamling af dyr og http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/ for
indsamling af planter
Dyreværnsloven foreskriver følgende:
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og
væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,
vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. §
2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og
drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Det oprindlige formål med at installere regnorm:
Regnormehotel af mælkekartoner:
2 eller flere kartoner sættes sammen. Imellem dem laves
huller (kan omtales som ”døre” /”vinduer” hvis man vil lave en narrativ
historie som børnene evt kan digte videre på.
Der ”indflyttes” en håndfuld regnorme og ”dekoreres” med
sand og jord. ”Køkkenet” tilbyder blade og andet nedbrydeligt materiale, som
lægges oven på.
Efter mindst en uges tid er det tid til at undersøge om
regnormene er gået på besøg hos hinanden.
Billede fra www.skoven-i-skolen.dk
Efter det første mislykkede forsøg med at lave regnormehotel af mælkekartoner, gik vi ud og gravede flere regnorm op. Vi etablerede dem denne gang i husholdningsglas.
I dette regnormehold er det målet at skabe forståelse for og bevidsthed om de naturfænomenologiske processer i naturens kredsløb, hvor regnormens funktion er at være nedbryder og omsætter.
Til anvendelse for dette har det været mit mål at anvende forhåndenværende remedier: Mælkekartoner, husholdningsglas.
Til anvendelse af et læreplansforløb om regnorme kan anvendes www.skoven-i-skolen.dk:
|
Aktivitet: ILD
SMTTE:
Sammenhæng: At lave 2 forskellige ildsteder for derigennem at eksperimentere med ild
og økonomisk anvendelse af tilgængeligt materiale.
Mål: At lave 1 almindeligt åbent bål og derved blive bevidst om hvor meget brændsel der skal tilføres. Samt at lave et rocketstove og her iagttage en betydeligt bedre brændselsøkonomi.
Motivationsmål: Varm kakao og ristede skumfiduser ;)
Tiltag: Grej til fornøjelsen medbringes: Trangiasæt, dolke, ildfaste sten, tændstikker, kakao, skumfiduser, krus.
Der samles tørt kvas til optændning og større stykker træ til bålbrug. Lange tynde stykker tørt træ samles til indføring i rocketstoven.
Rocketstove bygges.
Alm bål klargøres.
Der tændes op begge steder.
Det ildsted der først afgiver varme nok anvendes til at varme kakao.
Imens snittes grene til at sætte skumfiduserne på.
Skumfiduserne ristes over begge ildsteder efterhånden som der fremkommer gløder til det.
Der hentes vand i åen til at slukke før vi pakker sammen.
Tegn: At børnene deltager engageret.
At de viser opmærksomhed og bevidsthed om anvendelse af ild, dolke, naturbrændsel.
Evaluering: Det var en gennemført og succesrig dag med glade børn.
Der samles brændsel:
Abonner på:
Opslag (Atom)