mandag den 27. januar 2014

Bål i frostvejr


Vind-chill-effekten sagde, at vinden+ frostgraderne svarede til ca -15 grader.

Jeg ville vise de bålvante børn der mener de hvor som helst og når som helst kan tænde et bål, at kulden har stor betydning.

Den mindste brugte en hel økonomi-æske tændstikker. Det plejer at kunne klares med et par stykker ;)

Viser WP_000945.jpg

Indsatsen gav selvfølgelig afkast i form af skumfiduser og varm kakao:

Viser WP_000950.jpg

Museums opgave

Til at løse VNT-museumsopgaven, bad jeg min datter om forslag til hvad vi kunne tage ud og se nærmere på. Hun foreslog straks Fiskerimuseet i Esbjerg. Dog har vi årskort dertil og dette er helt sikkert vores fortjeneste, at ”røre-rokkerne” er meget tamme. Jeg orkede ikke en tur mere derover, så hun måtte vælge om. Så ville hun gerne besøge ”Den Blå Planet” i Kastrup. Den var jeg helt med på, særligt fordi jeg selv meget gerne ville se særligt placering og arkitektonien der har været skrevet meget om.
Vi startede hjemmefra med at forberede os via ”Den Blå Planets” hjemmeside. Allerede her blev jeg klar over, at det ikke bare var et kæmpe akvarie vi skulle se, men at det er et videnscenter der arbejder med naturbevarelse og formidling.
Den Blå Planet har biologer der er specialiseret i at få akvariets dyr til at yngle:

Søløver der parrer sig:
Viser V__459C.jpg

Den Blå Planet samarbejde nationalt og internationalt for bevarelse af afgørende natur. Et samarbejde der forpligter til vidensudveksling om, hvordan man bedst forhindrer udryddelse af dyrearter. For Den Blå Planet handler dette selvsagt særligt om dyr og planter der er truet af overfiskeri og forurening.
Den Blå Planet har en målsætning om ”at være bæredygtigt og selvforsynende samt at bidrage med at finde de løsninger, der kan hjælpe miljøet og naturen overalt” www.denblaaplanet.dk
Endvidere havde jeg selv stor lyst til at se selve bygningerne og deres placering. Min datter kunne hjemme slet ikke motivere sig til at se på billedematerialet af bygningen. Jeg ville gerne opnå, at hun skulle ende ud med en helhedsoplevelse og en udvidelse af hendes forhåndsopfattelse af hvad Den Blå Planet er.
Derfor valgte jeg at have lidt didaktiske overvejelser og spørgsmål klar til vores ankomst.

Sammenhæng:
At skabe tanker og forståelse for æstetiske udtryk som formidler af konkrete sammenhænge.

Mål:
 At barnet bliver bevidst om, at æstetiske udtryk har visioner og budskaber – at barnet vil udvide sin ”visuelle horisont” og begynde at betragte andre bygningsværker og gøre sig tanker derom.

Tiltag:
Jeg vil sammen med barnet bevæge mig omkring bygningsværket og iagttage det. Jeg vil gå i dialog med barnet om hvad det er vi ser.

Tegn:
At barnet giver udtryk for en voksende bevidsthed om æstetiske og visuelle udtryk ved bygninger – enten verbalt eller ved at røre ved bygningsmaterialerne.

Evaluering:
Jeg vil reflektere over, om jeg har opnået mit mål og over hvordan jeg forankre barnets nylige indsigt, samt hvordan jeg evt kan støtte en videre bygningsæstetisk indsigt i barnet.

I lidt forenklet form havde jeg lidt spørgsmål gennemtænkt :

Hvorfor tror du Den Blå Planet er bygget netop her?
Freja: Det er fordi de nok har brug for at hente frisk havvand ind til dyrene – og så er det jo mærkeligt hvis det skulle ligge i en skov - Hun samtænker helt naturligt fænomener, æstetik og dyreetik, hvilket jo er det der tydeligt er bagtanken.

Hvad tror du har inspireret arkitekterne da de skulle tegne bygningen?
Freja: Det ligner en hvirvelstrøm - Hvilket nøjagtigt er intentionen J

Er der nogen idé med at arkitekterne har valgt de materialer du ser her? En form for stål-profiler i grå med form som shinkles/ruder.
Freja: Det ligner når vandet bevæger sig i en hvirvelstrøm – så skifter dette jo farve.

Hvad tænker du om belysningen?  – det var mørkt og bygningerne blev oplyst af stærke projektører med hvidt og blåt lys.
Freja: Det passer jo til det hele – de har kun tænkt på at bruge noget der minder om vandet – både farver og når det bevæger sig.

Prøv at føl dig lidt frem hér, hvad tænker du om det du mærker?– opfordrede hende til at røre ved betonbassinerne rundt om bygningen. Fra hendes vinkel kunne hun ikke se, at det var et høt bassin med vand og ikke bare en betonmur.
Freja: Det er det rolige vand rundt om hvirvelstrømmen jeg kan mærke og væggen er kold og næsten samme farve som hele bygningen.

Vi kom vidt omkring det at forholde sig til det æstetiske niveau. Da jeg kunne mærke, at Freja særligt blev nysgerrig på tankerne og visionerne bag Den Blå Planet ved at jeg gjorde det til et personligt skabt værk, fortsatte jeg selvfølgelig med denne vinkel.

Hjemmefra så vi, at Den Blå Planets formidlingsveje var mangfoldige. Vi valgte, at vi ville forsøge os med at holde dem op mod hinanden. Vi ville koble os på et rundvisningshold med en personlig formidler – Den Blå Planet kalder dem for historiefortællere. Og vi ville forsøge os med at downloade en formidlings-App hjemmefra – Her er det en haj der hedder Hik der giver en fin og spændende indføring i vanddyrenes verden.

Vi gik rundt med en historiefortæller i ca 20 minutter – som voksen syntes jeg det var spændende. Formidlingen fik karaktér af historiefortælling og var fængende – bare ikke hvis man var barn. Der gik ikke længe før de børn der var med begyndte at flimre rundt. De havde svært ved at se og høre det omtalte. Derfor blev de naturligvis hurtigt distraherede og begyndte at opsøge oplevelser på egen hånd. Freja tog hendes telefon og forsøgte sig med App-formidlingen. Umiddelbart fungerede det fremragende. Det var dog ekstremt svært at høre hvad der blev sagt – akustikken var i det hele taget svær at være i. Freja oplevede det dog ikke som et problem – hun var meget optaget af deres fine informative tavler med dyre-facts der er foran hvert akvarie – hun elsker at læse, og havde stor fornøjelse af at matche billeder med levende dyr. Samtidig var der masser af gode informative og interaktive opsætninger der gav fin indsigt i alt lige fra dyrenes naturlige habitats til deres lyde.
 Vores oplevelse endte dermed ud i en konstatering af, at det umiddelbart konkrete og et koncept der bygger på ”aktion-reaktion”, er mest motiverende.

Viser V__1FF3.jpg

Viser V__9DB0.jpg

Viser V__E01E.jpg

Den Blå Planet udbyder via Skoletjenesten undervisning. Jeg ringede for at høre om der var mulighed for enkeltpersoner at deltage – det var der som oftest, men de havde desværre ikke nogen den dag vi kom – hvilket passede mig fint fordi vi har dissekeret rigeligt med fisk på fiskerimuséet i Esbjerg ;).
Den Blå Planets undervisningstilbud er lige til at implementere i en læreplan, undervisningsplan eller didaktisk model. Det er deres målsætning at (fra www.denblaaplanet.dk):

”Det er skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse af naturens sammenhænge og kredsløb.”

”Forståelsen af naturens kredsløb, samt erkendelsen af menneskets placering og afhængighed af naturens kredsløb, kan påvirke eleverne i retning af en mere bæredygtig livsstil og større værdsættelse af naturgrundlaget."

”Eleverne involveres gennem praktisk arbejde, hvor deres konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder, som undervisningen indeholde.”

Tilknyttet aktivitet:


Freja fik lov at vælge mellem at tegne eller lave en kollage med de indtryk hun havde fået på besøget. Hun valgte en kollage. Jeg var lidt spændt på hvad hun ville give udtryk for som værende det der skulle arbejdes med – jeg havde håbet lidt at det måske var enten med en lidt narrativ karaktér eller at det måske ville indeholde noget om bygningsværket, men det var tyeligvis fiskene der var hovedattraktionen.

Viser WP_000953.jpg

Viser WP_000955.jpg

søndag den 5. januar 2014

Regnormens andel i naturens kredsløb:

Sammen med svampe, mikroorganismer og andre smådyr, er regnormen vigtig i naturens kredsløb.

At indtænke naturens kredsløb i et regnorme-dyrehold fordrer didaktiske overvejelser omkring

at skabe forståelse hos børn for at sætte regnormen i kontekst med det store naturkredsløb, og

derigennem etablere viden om større naturfænomenologiske processer:

Børnene kan ved deres egne iagttagelser se en mening i regnormens funktioner i naturen, og de kan

udfra deres eget dyrehold opnå forståelse for sammenhængen i et større perspektiv.

Regnormens funktion i naturkredsløbet er at nedbryde organisk materiale. Ved nedbrydningen

omsætter regnormen stof og energi som den videregiver til næring i jorden. Denne næring optages

af planter og træer, de får derved energi til at igangsætte deres fotosyntese der frigiver ilt, samt

bliver de til føde for dyr og mennesker og enten derigennem eller ved eget nedbrud (visner, taber

blade, dør af sygdomme) bliver de til dødt organisk materiale der atter omsættes af nedbryderne.

Det overordnede naturkredsløb, som børnene kan se og få en overordnet forståelse for fænomenet:

Omsat til børneniveau, hvor nedbryderne er sammen med svampene:

Pædagogens rolle:

Overordnet er det pædagogens rolle at have de tidligere omtalte didaktiske overvejelser tænkt

igennem. Det er pædagogens opgave at sikre et gennemtænkt og velforberedt forløb.

Det er særligt vigtigt, at pædagogen er bevidst om hvilke regler og love der gælder for området.

Konkret til denne dyreholdsopgave skal der indhentes viden om både dyret (regnormen), naturen

(kredsløbet), og hvilke regler der gælder for dyrehold.

Se http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Indsamling/ for

vejledning omkring indsamling af dyr og http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/ for

indsamling af planter

Dyreværnsloven foreskriver følgende:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og

væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,

vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i

overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. §

2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og

drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.


Det oprindlige formål med at installere regnorm:

Regnormehotel af mælkekartoner:

2 eller flere kartoner sættes sammen. Imellem dem laves huller (kan omtales som ”døre” /”vinduer” hvis man vil lave en narrativ historie som børnene evt kan digte videre på.
Der ”indflyttes” en håndfuld regnorme og ”dekoreres” med sand og jord. ”Køkkenet” tilbyder blade og andet nedbrydeligt materiale, som lægges oven på.
Efter mindst en uges tid er det tid til at undersøge om regnormene er gået på besøg hos hinanden.

Billede fra www.skoven-i-skolen.dk
Efter det første mislykkede forsøg med at lave regnormehotel af mælkekartoner, gik vi ud og gravede flere regnorm op. Vi etablerede dem denne gang i husholdningsglas. 
I dette regnormehold er det målet at skabe forståelse for og bevidsthed om de naturfænomenologiske processer i naturens kredsløb, hvor regnormens funktion er at være nedbryder og omsætter.
 
Til anvendelse for dette har det været mit mål at anvende forhåndenværende remedier: Mælkekartoner, husholdningsglas.
 

 


 
Til anvendelse af et læreplansforløb om regnorme kan anvendes www.skoven-i-skolen.dk:

Regnorm

Her kan du læse om regnormens liv. Klik på det du har lyst til at læse om:
 

 

Nedbrydning

Hvad er nedbrydning

Døde blade, grene og dyr - ja, alt naturens affald - er hele tiden ved at blive nedbrudt til mindre dele. Nedbrydning sker ikke af sig selv, men skal ofte have hjælp fra noget andet. Hjælperne kan være små dyr, bakterier eller svampe - og det kan også være solens lys, vind eller vand.
 
Visne bøgeblade
 
Visne bøgeblade. Hvad sker der med dem? Hvordan bliver de nedbrudt?
Foto: Malene Bendix.

Nedbrydere

Hvad er nedbrydere
I jorden lever en masse forskellige organismer, som man kalder for nedbrydere. Det er smådyr som regnorm, bænkebidere, tusindben, snegle. Det er bittesmå dyr som rundorme og springhaler. Og så er det bakterier og svampe.
 
Hvad spiser nedbrydere
Nedbryderne lever af døde dyr og planter - eller det man kalder dødt organisk materiale. Og så lever de af de bakterier og svampe, som vokser på det døde stof.
 
Hvad kræver nedbrydere 
De fleste nedbrydere lever i de øverste jordlag. Her er der ilt nok og vand nok - og så er der masser af dødt organisk materiale. Nedbryderne er også afhængige af, at der er varmt nok - gerne over 5 grader.
 

Nedbryderkæde og -net

Tit arbejder nedbryderne sammen i en nedbryder-kæde eller et nedbryder-net. Her er et eksempel:
 
Nedbryderkæde
Når et blad lander på jorden om efteråret, så vil flere nedbrydere gå i gang med at nedbryde det samtidig. Bakterier, svampe og alger vil vokse på bladet. Samtidig vil regnorm, bænkebidere, tusindben og snegle gå i gang med at spise af det. Smådyrene lever både af bladet - men også af de bakterier og svampe som vokser på det.
 
De små dyr river bladet i mindre stykker. En del af bladstykkerne bliver spist og kommer ud igen som små lorte. Dem vil bakterier og svampe også vokse på, så de bliver nedbrudt endnu mere - og så vil andre smådyr spise dem. 
 
Fra blad til molekyle
I starten af nedbrydningen kan man godt se at bladet var et blad. Men når nedbrydningen har varet rigtig længe, er bladet blevet til de mindste byggesten i naturen - molekyler og atomer. Bladet ender som vand, CO2 og mineraler - næringsstoffer som nitrat og fosfat.
 
Humus
De dele som ikke kan nedbrydes bliver til humusstoffer, som lagres længe i jorden.
 

Hvor hurtig er nedbrydningen

Nedbrydningens hastighed er afhængig af, hvor meget "næring" der er i det som skal nedbrydes.
 
C/N forhold
I døde dyr og planter er der masser af kulstof (C = carbon) - og ikke så meget kvælstof (N = nitrogen). De organismer som nedbryder, vil gerne have kvælstof. Det er det "fine" stof, som de bruger til deres proteiner. Jo mere kvælstof der er i det døde dyre eller plantestof, desto hurtigere går nedbrydningen.
 
Man taler også om at jo større forholdet mellem kulstof og kvælstof er i dødt organisk stof (C/N forholdet) - jo sværere er stoffet at nedbryde. Du kan se C/N forhold i tabellen her:
 
Dødt organisk stofC:N forholdHvad betyder det
I ren urin (tis)1:1Der er lige så meget kulstof som kvælstof
I gylle8:1Der er 8 gange så meget kulstof som kvælstof
I døde dyr12:1Der er 12 gange så meget kulstof som kvælstof
I møg18:1Der er 18 gange så meget kulstof som kvælstof
I dødt græs og urter50:1Der er 50 gange så meget kulstof som kvælstof
I visne blade100:1Der er 100 gange så meget kulstof som kvælstof
I ved - altså træ200:1Der er 200 gange så meget kulstof som kvælstof
I savsmuld (tørt træ)500:1Der er 500 gange så meget kulstof som kvælstof
 
Kilde: Wikipedia
 
Hæmmende stoffer
Planter kan indeholde stoffer som hæmmer nedbrydningen - f.eks. fenoler, terpener eller tanniner.
 

 
Når koncentrationen er svær at holde mens der ventes på at ilden bliver effektiv, er det altid en populær aktivitet at bygge huler :)
 


Imens kakaoen varmer kan det almindelige bål give varmen og der kan fint ristes skumfiduser der:
 



Der snittes pinde til skumfiduser:
 




Så er vi i gang :)
 



Forskellen på almindeligt bålsted og et rocketstove:
 
I en rocketstove handler det om at anvende termikken til at koncentrere energien således at brændslet anvendes så økonomisk som muligt.
 

 
Rocketstove bygges:
 





 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Almindeligt bål startes op:
 



Aktivitet: ILD
 
SMTTE:
 
Sammenhæng: At lave 2 forskellige ildsteder for derigennem at eksperimentere med ild
 og økonomisk anvendelse af tilgængeligt materiale.
 
Mål: At lave 1 almindeligt åbent bål og derved blive bevidst om hvor meget brændsel der skal tilføres. Samt at lave et rocketstove og her iagttage en betydeligt bedre brændselsøkonomi.
Motivationsmål: Varm kakao og ristede skumfiduser ;)
 
Tiltag: Grej til fornøjelsen medbringes: Trangiasæt, dolke, ildfaste sten, tændstikker, kakao, skumfiduser, krus.
Der samles tørt kvas til optændning og større stykker træ til bålbrug. Lange tynde stykker tørt træ samles til indføring i rocketstoven.
Rocketstove bygges.
Alm bål klargøres.
Der tændes op begge steder.
Det ildsted der først afgiver varme nok anvendes til at varme kakao.
Imens snittes grene til at sætte skumfiduserne på.
Skumfiduserne ristes over begge ildsteder efterhånden som der fremkommer gløder til det.
Der hentes vand i åen til at slukke før vi pakker sammen.
 
Tegn: At børnene deltager engageret.
At de viser opmærksomhed og bevidsthed om anvendelse af ild, dolke, naturbrændsel.
 
Evaluering: Det var en gennemført og succesrig dag med glade børn.
 
 
Der samles brændsel:
 


Vi ryddede op på biotopen mellem jul og nytår.
 
Træer der var væltet under de sidste storme skulle fjernes så vi kunne komme til at lave næste opgave/aktivitet.
 
 


 
 
Nisser og lysestager lavet af birketræ:
 
Det er træklodser som vi savede ud sidste år.
Resten laves med bor og dolke.
 
Der monteres med reb og maling.