Efter det første mislykkede forsøg med at lave regnormehotel af mælkekartoner, gik vi ud og gravede flere regnorm op. Vi etablerede dem denne gang i husholdningsglas. 

I dette regnormehold er det målet at skabe forståelse for og bevidsthed om de naturfænomenologiske processer i naturens kredsløb, hvor regnormens funktion er at være nedbryder og omsætter.

 

Til anvendelse for dette har det været mit mål at anvende forhåndenværende remedier: Mælkekartoner, husholdningsglas.

 

 

Til anvendelse af et læreplansforløb om regnorme kan anvendes www.skoven-i-skolen.dk:

Regnorm Her kan du læse om regnormens liv. Klik på det du har lyst til at læse om: Vidste du Hvad er en regnorm? Levested Regnormen og jorden Regnormen får unger Fjender Arter     Nedbrydning Hvad er nedbrydning Døde blade, grene og dyr - ja, alt naturens affald - er hele tiden ved at blive nedbrudt til mindre dele. Nedbrydning sker ikke af sig selv, men skal ofte have hjælp fra noget andet. Hjælperne kan være små dyr, bakterier eller svampe - og det kan også være solens lys, vind eller vand.     Visne bøgeblade. Hvad sker der med dem? Hvordan bliver de nedbrudt? Foto: Malene Bendix. Nedbrydere Hvad er nedbrydere I jorden lever en masse forskellige organismer, som man kalder for nedbrydere. Det er smådyr som regnorm, bænkebidere, tusindben, snegle. Det er bittesmå dyr som rundorme og springhaler. Og så er det bakterier og svampe.   Hvad spiser nedbrydere Nedbryderne lever af døde dyr og planter - eller det man kalder dødt organisk materiale. Og så lever de af de bakterier og svampe, som vokser på det døde stof.   Hvad kræver nedbrydere  De fleste nedbrydere lever i de øverste jordlag. Her er der ilt nok og vand nok - og så er der masser af dødt organisk materiale. Nedbryderne er også afhængige af, at der er varmt nok - gerne over 5 grader.   Nedbryderkæde og -net Tit arbejder nedbryderne sammen i en nedbryder-kæde eller et nedbryder-net. Her er et eksempel:   Nedbryderkæde Når et blad lander på jorden om efteråret, så vil flere nedbrydere gå i gang med at nedbryde det samtidig. Bakterier, svampe og alger vil vokse på bladet. Samtidig vil regnorm, bænkebidere, tusindben og snegle gå i gang med at spise af det. Smådyrene lever både af bladet - men også af de bakterier og svampe som vokser på det.   De små dyr river bladet i mindre stykker. En del af bladstykkerne bliver spist og kommer ud igen som små lorte. Dem vil bakterier og svampe også vokse på, så de bliver nedbrudt endnu mere - og så vil andre smådyr spise dem.    Fra blad til molekyle I starten af nedbrydningen kan man godt se at bladet var et blad. Men når nedbrydningen har varet rigtig længe, er bladet blevet til de mindste byggesten i naturen - molekyler og atomer. Bladet ender som vand, CO2 og mineraler - næringsstoffer som nitrat og fosfat.   Humus De dele som ikke kan nedbrydes bliver til humusstoffer, som lagres længe i jorden.   Hvor hurtig er nedbrydningen Nedbrydningens hastighed er afhængig af, hvor meget "næring" der er i det som skal nedbrydes.   C/N forhold I døde dyr og planter er der masser af kulstof (C = carbon) - og ikke så meget kvælstof (N = nitrogen). De organismer som nedbryder, vil gerne have kvælstof. Det er det "fine" stof, som de bruger til deres proteiner. Jo mere kvælstof der er i det døde dyre eller plantestof, desto hurtigere går nedbrydningen.   Man taler også om at jo større forholdet mellem kulstof og kvælstof er i dødt organisk stof (C/N forholdet) - jo sværere er stoffet at nedbryde. Du kan se C/N forhold i tabellen her:   Dødt organisk stof C:N forhold Hvad betyder det I ren urin (tis) 1:1 Der er lige så meget kulstof som kvælstof I gylle 8:1 Der er 8 gange så meget kulstof som kvælstof I døde dyr 12:1 Der er 12 gange så meget kulstof som kvælstof I møg 18:1 Der er 18 gange så meget kulstof som kvælstof I dødt græs og urter 50:1 Der er 50 gange så meget kulstof som kvælstof I visne blade 100:1 Der er 100 gange så meget kulstof som kvælstof I ved - altså træ 200:1 Der er 200 gange så meget kulstof som kvælstof I savsmuld (tørt træ) 500:1 Der er 500 gange så meget kulstof som kvælstof   Kilde: Wikipedia   Hæmmende stoffer Planter kan indeholde stoffer som hæmmer nedbrydningen - f.eks. fenoler, terpener eller tanniner.