mandag den 27. januar 2014

Museums opgave

Til at løse VNT-museumsopgaven, bad jeg min datter om forslag til hvad vi kunne tage ud og se nærmere på. Hun foreslog straks Fiskerimuseet i Esbjerg. Dog har vi årskort dertil og dette er helt sikkert vores fortjeneste, at ”røre-rokkerne” er meget tamme. Jeg orkede ikke en tur mere derover, så hun måtte vælge om. Så ville hun gerne besøge ”Den Blå Planet” i Kastrup. Den var jeg helt med på, særligt fordi jeg selv meget gerne ville se særligt placering og arkitektonien der har været skrevet meget om.
Vi startede hjemmefra med at forberede os via ”Den Blå Planets” hjemmeside. Allerede her blev jeg klar over, at det ikke bare var et kæmpe akvarie vi skulle se, men at det er et videnscenter der arbejder med naturbevarelse og formidling.
Den Blå Planet har biologer der er specialiseret i at få akvariets dyr til at yngle:

Søløver der parrer sig:
Viser V__459C.jpg

Den Blå Planet samarbejde nationalt og internationalt for bevarelse af afgørende natur. Et samarbejde der forpligter til vidensudveksling om, hvordan man bedst forhindrer udryddelse af dyrearter. For Den Blå Planet handler dette selvsagt særligt om dyr og planter der er truet af overfiskeri og forurening.
Den Blå Planet har en målsætning om ”at være bæredygtigt og selvforsynende samt at bidrage med at finde de løsninger, der kan hjælpe miljøet og naturen overalt” www.denblaaplanet.dk
Endvidere havde jeg selv stor lyst til at se selve bygningerne og deres placering. Min datter kunne hjemme slet ikke motivere sig til at se på billedematerialet af bygningen. Jeg ville gerne opnå, at hun skulle ende ud med en helhedsoplevelse og en udvidelse af hendes forhåndsopfattelse af hvad Den Blå Planet er.
Derfor valgte jeg at have lidt didaktiske overvejelser og spørgsmål klar til vores ankomst.

Sammenhæng:
At skabe tanker og forståelse for æstetiske udtryk som formidler af konkrete sammenhænge.

Mål:
 At barnet bliver bevidst om, at æstetiske udtryk har visioner og budskaber – at barnet vil udvide sin ”visuelle horisont” og begynde at betragte andre bygningsværker og gøre sig tanker derom.

Tiltag:
Jeg vil sammen med barnet bevæge mig omkring bygningsværket og iagttage det. Jeg vil gå i dialog med barnet om hvad det er vi ser.

Tegn:
At barnet giver udtryk for en voksende bevidsthed om æstetiske og visuelle udtryk ved bygninger – enten verbalt eller ved at røre ved bygningsmaterialerne.

Evaluering:
Jeg vil reflektere over, om jeg har opnået mit mål og over hvordan jeg forankre barnets nylige indsigt, samt hvordan jeg evt kan støtte en videre bygningsæstetisk indsigt i barnet.

I lidt forenklet form havde jeg lidt spørgsmål gennemtænkt :

Hvorfor tror du Den Blå Planet er bygget netop her?
Freja: Det er fordi de nok har brug for at hente frisk havvand ind til dyrene – og så er det jo mærkeligt hvis det skulle ligge i en skov - Hun samtænker helt naturligt fænomener, æstetik og dyreetik, hvilket jo er det der tydeligt er bagtanken.

Hvad tror du har inspireret arkitekterne da de skulle tegne bygningen?
Freja: Det ligner en hvirvelstrøm - Hvilket nøjagtigt er intentionen J

Er der nogen idé med at arkitekterne har valgt de materialer du ser her? En form for stål-profiler i grå med form som shinkles/ruder.
Freja: Det ligner når vandet bevæger sig i en hvirvelstrøm – så skifter dette jo farve.

Hvad tænker du om belysningen?  – det var mørkt og bygningerne blev oplyst af stærke projektører med hvidt og blåt lys.
Freja: Det passer jo til det hele – de har kun tænkt på at bruge noget der minder om vandet – både farver og når det bevæger sig.

Prøv at føl dig lidt frem hér, hvad tænker du om det du mærker?– opfordrede hende til at røre ved betonbassinerne rundt om bygningen. Fra hendes vinkel kunne hun ikke se, at det var et høt bassin med vand og ikke bare en betonmur.
Freja: Det er det rolige vand rundt om hvirvelstrømmen jeg kan mærke og væggen er kold og næsten samme farve som hele bygningen.

Vi kom vidt omkring det at forholde sig til det æstetiske niveau. Da jeg kunne mærke, at Freja særligt blev nysgerrig på tankerne og visionerne bag Den Blå Planet ved at jeg gjorde det til et personligt skabt værk, fortsatte jeg selvfølgelig med denne vinkel.

Hjemmefra så vi, at Den Blå Planets formidlingsveje var mangfoldige. Vi valgte, at vi ville forsøge os med at holde dem op mod hinanden. Vi ville koble os på et rundvisningshold med en personlig formidler – Den Blå Planet kalder dem for historiefortællere. Og vi ville forsøge os med at downloade en formidlings-App hjemmefra – Her er det en haj der hedder Hik der giver en fin og spændende indføring i vanddyrenes verden.

Vi gik rundt med en historiefortæller i ca 20 minutter – som voksen syntes jeg det var spændende. Formidlingen fik karaktér af historiefortælling og var fængende – bare ikke hvis man var barn. Der gik ikke længe før de børn der var med begyndte at flimre rundt. De havde svært ved at se og høre det omtalte. Derfor blev de naturligvis hurtigt distraherede og begyndte at opsøge oplevelser på egen hånd. Freja tog hendes telefon og forsøgte sig med App-formidlingen. Umiddelbart fungerede det fremragende. Det var dog ekstremt svært at høre hvad der blev sagt – akustikken var i det hele taget svær at være i. Freja oplevede det dog ikke som et problem – hun var meget optaget af deres fine informative tavler med dyre-facts der er foran hvert akvarie – hun elsker at læse, og havde stor fornøjelse af at matche billeder med levende dyr. Samtidig var der masser af gode informative og interaktive opsætninger der gav fin indsigt i alt lige fra dyrenes naturlige habitats til deres lyde.
 Vores oplevelse endte dermed ud i en konstatering af, at det umiddelbart konkrete og et koncept der bygger på ”aktion-reaktion”, er mest motiverende.

Viser V__1FF3.jpg

Viser V__9DB0.jpg

Viser V__E01E.jpg

Den Blå Planet udbyder via Skoletjenesten undervisning. Jeg ringede for at høre om der var mulighed for enkeltpersoner at deltage – det var der som oftest, men de havde desværre ikke nogen den dag vi kom – hvilket passede mig fint fordi vi har dissekeret rigeligt med fisk på fiskerimuséet i Esbjerg ;).
Den Blå Planets undervisningstilbud er lige til at implementere i en læreplan, undervisningsplan eller didaktisk model. Det er deres målsætning at (fra www.denblaaplanet.dk):

”Det er skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse af naturens sammenhænge og kredsløb.”

”Forståelsen af naturens kredsløb, samt erkendelsen af menneskets placering og afhængighed af naturens kredsløb, kan påvirke eleverne i retning af en mere bæredygtig livsstil og større værdsættelse af naturgrundlaget."

”Eleverne involveres gennem praktisk arbejde, hvor deres konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder, som undervisningen indeholde.”

Tilknyttet aktivitet:


Freja fik lov at vælge mellem at tegne eller lave en kollage med de indtryk hun havde fået på besøget. Hun valgte en kollage. Jeg var lidt spændt på hvad hun ville give udtryk for som værende det der skulle arbejdes med – jeg havde håbet lidt at det måske var enten med en lidt narrativ karaktér eller at det måske ville indeholde noget om bygningsværket, men det var tyeligvis fiskene der var hovedattraktionen.

Viser WP_000953.jpg

Viser WP_000955.jpg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar