lørdag den 29. marts 2014

At arbejde med ler - skåle....

I denne periode har vi været på opdagelse med ler... ;)

Jeg har tidligere lavet fine og sjove småting af almindeligt dekorations-ler. Det har været i forbindelse med at lave jule-dekorationer, og så har leret jo været lige for hånden. Jeg har sammen med børn lavet små hjerter til juletræ/gavekort, vi har lavet svampe til jule-dekorationer og vi har lavet nisser. Alt sammen er dog noget der med tiden forgår i vinteropbevaringen. Jeg har også for mange år siden prøvet at lave nogle hjerter af det jeg i dag tænker var rød-ler. Det var en keramik-udstilling med en lille work-shop på den lokale præstegård. Efterfølgende kunne man hente sine små værker når de var blevet brændt.


Jeg tænkte, at jeg i denne proces ville afprøve om jeg kunne lave mere af rød-ler. Derfor købte jeg 10kg ved http://www.cchobby.dk/roedler-m-chamotte-10-kg.aspx  - "pakke-post-kiosk-damen" var meget interesseret i, hvad der mon kunne være i sådan en tung kasse ;-D

Først ville jeg forsøge at lave skåle der i størrelse vil være til at anvende til f.eks salt eller fyrfadslys.


Ler, vand og en tallerken som underlag:

 
Det var noget frygteligt griseri - så der er ikke billeder af alle del-processer.
 
1. fremgangsmåde:
 
1) forme en kugle
2) udhule kuglen forsigtigt med våde tommelfingre
3) forsøge at få "væggene" lige tykke
4) forsøge at få skålen fri af underlaget - den suger sig fast!
5) forsøge at glitte med vand og lave rimelig ens højde.


 
2. fremgangsmåde:
 
Jeg husker svagt fra formningstiden at man kunne lave en bund og så rulle nogle pølser og sno som sidevægge.
Det var ikke nogen succes!
Det var noget værre pjask at arbejde med - for klistret til at rulle på et underlag. Forsøgte med vand, men det blev noget sjask!


 
Lidt deko med en tændstik...

 
Så må vi se, om jeg når til UCSyd og få det brændt...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar