Tidlige aktiviteter på biotopen

Mennesket opdager sig selv i det det opdager verden gennem at handle i den.  (Todsson, Bjørn, 2006 "perspektiv på friluftslivets pædagogik", s. 30
Iboende pædagogik i friluftlivet? Ja, i friluftslivet ligger en iboende pædagogik som vi som pædagoger og naturvejledere skal være katalysatorer for at forløse til dem vi inviterer med ud i friluftslivet. Vi bør formå at kunne skabe muligheder for at oplevelser og erfaringer bevidstgøres, således, at de giver den oplevende og erfarende mulighed for og evne til at tage kundskaber og erkendelser med i deres videre liv. Friluftslivet indebærer mængder af kvaliteter der giver mulighed for at udvikle for eksempel helhedslæring, personlig modning, social udvikling, ændring af adfærd, selvbillede og livsorientering, sundhed, glæde, psykisk balance og livskvalitet, selvtillid, handlekompetence og social intelligens (Todsson, s. 12).

Det er kvaliteter jeg personligt ønsker at formidle ved at være den der inviterer andre til oplevelser i naturen. For mig er naturen et tilbud om mange udviklingsmuligheder. Der er konkret naturvidenskabelig læring om biologiske processer, flora, fauna, dyr og naturfænomener. I naturen kan udvikles helt fundamentale færdigheder således, at man oplever at være et fundamentalt aktiv. Dog er den særligt det "rum", hvor der kan sanses, føles, mærkes og tænkes.

De sidste 4 uger har jeg haft fokus på at bruge naturen som et "inklusions-rum". Vi har fået en ny 7-årig plejedreng der har store emotionelle udfordringer. Samtidig har vi et par større drenge med opmærksomhedsforstyrrelser, sprogvanskeligheder og motorisk usikkerhed i udvidet aflastning. Vi har vores egen datter der er aktiv spejder og hun har spejdervenner der gerne deltager i vores aktiviteter.
Hver dag er den 7-årige og jeg i naturen. vi har en aftale om, at vi enten skal "ud og have frisk luft", dvs, at han cykler mens jeg løber, rider eller cykler med ham. Vi har den sidste måneds tid haft fokus på at se om vi kan finde en rævegrav - det er desværre ikke lykkes endnu, samt at vi leder efter tegn på rådyr og krondyr. Det motiverer ham meget, at det er et dyrerigt område, så vi får ofte "gevinst":

på vej afsted i ærgeligt vejr

 

 

4 krondyr :)

 

Vi udfordrer os selv og hinanden motorisk:

 

 

Krop og bevægelse: Børn med jord i hovedet er kloge :) http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/3241E716841B24E2C125785300399C4F?opendocument

 

Vi inviterede spejdergruppen på besøg, hvor vi blandt andet legede "Ræven og musene". Det er en slags fanger, hvor der er ræve i midten der skal fange alle musene der piler frem og tilbage. Eftermiddagen var en succes. Alle følte sig ligeværdige og ingen fatale konflikter :) En dag sagde drengen "Jeg er altså ikke noget problembarn....!". Et udsagn der fortæller om en gryende identitet der kan risikere at udvikle sig med en uhensigtsmæssig adfærd til følge. Her er naturens rum et fantastisk sted at udfolde og udvikle sig. Drengen oplever at der er plads nok til hans stærke fysik og stærke udtryk. Han får mulighed for en personlig udvikling der integrerer krop/sanser, følelser og tanker. Og han får den mulighed i et socialt samspil hvor han ikke føler sig ekskluderet.

 

I jagten på ræven har vi været på dyresporsvandring:

 

Hjemmefra havde vi forberedt os med følgende:

• karton til rammer, klippet til og sat sammen med clips så størrelsen kan tilpasses dyresporet.
• plastikposer med afmålt gips til et spor.
• vandflaske med streger for hver dl, så vi kan tilføje det i ret mængde til gipsen.
• 
  
  
  

 Når vi fandt et spor, tilsatte vi vand til gipsen og masserede poserne så det blev blandet godt. Så satte vi vores rammer om sporet, klippede et hjørne af posen og hældte gipsen i rammen.

 

 

Resultat: fine aftryk af bl.a. rådyr og egen hund :)

 

 

 

9-års fødselsdag på biotopen:

 

Invitationen lød på, at alle skulle mødes på et beskrevet sted, hvor de ville blive afhentet. Alle skulle medbringe egen dolk og fornuftigt tøj. Da alle var kommet til mødestedet opstod de første udfordringer - de pæne piger var mødt op i fødselsdagstøj kjoler og sure miner over at skulle smides i skoven :D De måtte dog hurtigt skifte til overtrækstøj da både de selv og deres (smågrinende forældre) så at alle andre var godt tilpakkede.

Transporten var en trailer og siddepladserne særdeles ukomfortable. Alle blev rystet godt sammen på turen over 2 store marker, så de var godt sammenrystede og storgrinende da de ankom:

 

 

Først en fællessamling med fødselsdagssang og anvisning på hvad der var af muligheder og regler:

 

Muligheder:

• lave bål
• snitte pinde
• lave snittetegninger på vores "snitte-træ"
• lave huler
• snobrød
• riste pølser og kylling
• lave dåsepizzaer
• riste skumfiduser
• varme kakao
• fri leg

Regler:

• snitte kun ved "snitte-bord og blokke"
• snitte væk fra jer selv
• armsbredde afstand til sidemanden
• passe på jer selv og hinanden
• komme ved 2 pift

 



 

Her er en af drengene der går i specialskole til daglig - de er sjældent sammen med "almindelige" børn og oplever sig ofte anderledes. Det er vores hensigt altid at give dem oplevelse af at være ligeværdige og i stand til at kunne handle på eget niveau. Vi sørger ofte for at vi giver dem oplevelser der udfordrer dem og anerkender dem som værende i stand til at indgå i fællesskaber på tværs af forskelligheder. Dette fordi vi mener, at det at give dem mulighed for at udvikle handlekompetencer i naturen giver dem "evne til aktiv handling, kreativitet, løsningsorientering. At opdage egne evner og kvaliteter i og gennem mødet med naturens krav og udfordringer. Oplevelse af at mestre udfordringer og af at være på højde med de vilkår man opsøger. Dette giver anledning til at udvikle selverkendelse, selvtillid og selvrealisering" (Todsson, s. 30)

 

 

Mange valgte at lave dåsepizzaer på vores bålsteder som vi netop har udskåret af en gammel ekspansionsbeholder. De står hævet ca 15 cm over jorden, og der er huller i bunden der giver et vanvittigt godt træk således at der hurtigt kommer gang i et bål, oh dermed er der hurtigt gløder til at lave div mad over. Vi har lagt nogle store brosten i som virker rigtigt fint til at stille gryder med mere over :)

 

Dåsepizzaer:

• gamle dåser
• olie til at smøre med
• dej (medbragt i plastikposer)
• pizzasauce
• fyld
• ost

1. dåsens låg smøres
2. dej trykkes ud på låget
3. sauce, fyld og ost på
4. sæt bunden over således at den bliver til låget
5. læg dåsen i gløderne
6. husk grillhandsker til at håndtere de varme dåser med ;)

 

Andre grillede pølser og kylling (som vi havde kogt på forhånd...), ristede skumfiduser og drak varm kakao:

 



 

Til vores datters store fornøjelse blev det en fødselsdag som alle bagefter var vildt begejstrede over - også de pæne piger med for beholdene! Der er allerede reserveret en weekend hvor vi først skal sejle kano, ende nedenfor biotopen og derefter overnatning i skoven :)



Bål i frostvejr

Vind-chill-effekten sagde, at vinden+ frostgraderne svarede til ca -15 grader.

Jeg ville vise de bålvante børn der mener de hvor som helst og når som helst kan tænde et bål, at kulden har stor betydning.

Den mindste brugte en hel økonomi-æske tændstikker. Det plejer at kunne klares med et par stykker ;)



Indsatsen gav selvfølgelig afkast i form af skumfiduser og varm kakao:

Museums opgave

Til at løse VNT-museumsopgaven, bad jeg min datter om forslag til hvad vi kunne tage ud og se nærmere på. Hun foreslog straks Fiskerimuseet i Esbjerg. Dog har vi årskort dertil og dette er helt sikkert vores fortjeneste, at ”røre-rokkerne” er meget tamme. Jeg orkede ikke en tur mere derover, så hun måtte vælge om. Så ville hun gerne besøge ”Den Blå Planet” i Kastrup. Den var jeg helt med på, særligt fordi jeg selv meget gerne ville se særligt placering og arkitektonien der har været skrevet meget om.

Vi startede hjemmefra med at forberede os via ”Den Blå Planets” hjemmeside. Allerede her blev jeg klar over, at det ikke bare var et kæmpe akvarie vi skulle se, men at det er et videnscenter der arbejder med naturbevarelse og formidling.

Den Blå Planet har biologer der er specialiseret i at få akvariets dyr til at yngle:

Søløver der parrer sig:

Den Blå Planet samarbejde nationalt og internationalt for bevarelse af afgørende natur. Et samarbejde der forpligter til vidensudveksling om, hvordan man bedst forhindrer udryddelse af dyrearter. For Den Blå Planet handler dette selvsagt særligt om dyr og planter der er truet af overfiskeri og forurening.

Den Blå Planet har en målsætning om ”at være bæredygtigt og selvforsynende samt at bidrage med at finde de løsninger, der kan hjælpe miljøet og naturen overalt” www.denblaaplanet.dk

Endvidere havde jeg selv stor lyst til at se selve bygningerne og deres placering. Min datter kunne hjemme slet ikke motivere sig til at se på billedematerialet af bygningen. Jeg ville gerne opnå, at hun skulle ende ud med en helhedsoplevelse og en udvidelse af hendes forhåndsopfattelse af hvad Den Blå Planet er.

Derfor valgte jeg at have lidt didaktiske overvejelser og spørgsmål klar til vores ankomst.

Sammenhæng:

At skabe tanker og forståelse for æstetiske udtryk som formidler af konkrete sammenhænge.

Mål:

 At barnet bliver bevidst om, at æstetiske udtryk har visioner og budskaber – at barnet vil udvide sin ”visuelle horisont” og begynde at betragte andre bygningsværker og gøre sig tanker derom.

Tiltag:

Jeg vil sammen med barnet bevæge mig omkring bygningsværket og iagttage det. Jeg vil gå i dialog med barnet om hvad det er vi ser.

Tegn:

At barnet giver udtryk for en voksende bevidsthed om æstetiske og visuelle udtryk ved bygninger – enten verbalt eller ved at røre ved bygningsmaterialerne.

Evaluering:

Jeg vil reflektere over, om jeg har opnået mit mål og over hvordan jeg forankre barnets nylige indsigt, samt hvordan jeg evt kan støtte en videre bygningsæstetisk indsigt i barnet.

I lidt forenklet form havde jeg lidt spørgsmål gennemtænkt :

Hvorfor tror du Den Blå Planet er bygget netop her?

Freja: Det er fordi de nok har brug for at hente frisk havvand ind til dyrene – og så er det jo mærkeligt hvis det skulle ligge i en skov - Hun samtænker helt naturligt fænomener, æstetik og dyreetik, hvilket jo er det der tydeligt er bagtanken.

Hvad tror du har inspireret arkitekterne da de skulle tegne bygningen?

Freja: Det ligner en hvirvelstrøm - Hvilket nøjagtigt er intentionen J

Er der nogen idé med at arkitekterne har valgt de materialer du ser her? En form for stål-profiler i grå med form som shinkles/ruder.

Freja: Det ligner når vandet bevæger sig i en hvirvelstrøm – så skifter dette jo farve.

Hvad tænker du om belysningen?  – det var mørkt og bygningerne blev oplyst af stærke projektører med hvidt og blåt lys.

Freja: Det passer jo til det hele – de har kun tænkt på at bruge noget der minder om vandet – både farver og når det bevæger sig.

Prøv at føl dig lidt frem hér, hvad tænker du om det du mærker?– opfordrede hende til at røre ved betonbassinerne rundt om bygningen. Fra hendes vinkel kunne hun ikke se, at det var et høt bassin med vand og ikke bare en betonmur.

Freja: Det er det rolige vand rundt om hvirvelstrømmen jeg kan mærke og væggen er kold og næsten samme farve som hele bygningen.

Vi kom vidt omkring det at forholde sig til det æstetiske niveau. Da jeg kunne mærke, at Freja særligt blev nysgerrig på tankerne og visionerne bag Den Blå Planet ved at jeg gjorde det til et personligt skabt værk, fortsatte jeg selvfølgelig med denne vinkel.

Hjemmefra så vi, at Den Blå Planets formidlingsveje var mangfoldige. Vi valgte, at vi ville forsøge os med at holde dem op mod hinanden. Vi ville koble os på et rundvisningshold med en personlig formidler – Den Blå Planet kalder dem for historiefortællere. Og vi ville forsøge os med at downloade en formidlings-App hjemmefra – Her er det en haj der hedder Hik der giver en fin og spændende indføring i vanddyrenes verden.

Vi gik rundt med en historiefortæller i ca 20 minutter – som voksen syntes jeg det var spændende. Formidlingen fik karaktér af historiefortælling og var fængende – bare ikke hvis man var barn. Der gik ikke længe før de børn der var med begyndte at flimre rundt. De havde svært ved at se og høre det omtalte. Derfor blev de naturligvis hurtigt distraherede og begyndte at opsøge oplevelser på egen hånd. Freja tog hendes telefon og forsøgte sig med App-formidlingen. Umiddelbart fungerede det fremragende. Det var dog ekstremt svært at høre hvad der blev sagt – akustikken var i det hele taget svær at være i. Freja oplevede det dog ikke som et problem – hun var meget optaget af deres fine informative tavler med dyre-facts der er foran hvert akvarie – hun elsker at læse, og havde stor fornøjelse af at matche billeder med levende dyr. Samtidig var der masser af gode informative og interaktive opsætninger der gav fin indsigt i alt lige fra dyrenes naturlige habitats til deres lyde.

 Vores oplevelse endte dermed ud i en konstatering af, at det umiddelbart konkrete og et koncept der bygger på ”aktion-reaktion”, er mest motiverende.

Den Blå Planet udbyder via Skoletjenesten undervisning. Jeg ringede for at høre om der var mulighed for enkeltpersoner at deltage – det var der som oftest, men de havde desværre ikke nogen den dag vi kom – hvilket passede mig fint fordi vi har dissekeret rigeligt med fisk på fiskerimuséet i Esbjerg ;).

Den Blå Planets undervisningstilbud er lige til at implementere i en læreplan, undervisningsplan eller didaktisk model. Det er deres målsætning at (fra www.denblaaplanet.dk):

”Det er skoletjenestens langsigtede mål at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse af naturens sammenhænge og kredsløb.”

”Forståelsen af naturens kredsløb, samt erkendelsen af menneskets placering og afhængighed af naturens kredsløb, kan påvirke eleverne i retning af en mere bæredygtig livsstil og større værdsættelse af naturgrundlaget."

”Eleverne involveres gennem praktisk arbejde, hvor deres konkrete observationer danner grundlaget for de faglige begreber og metoder, som undervisningen indeholde.”

Tilknyttet aktivitet:

Freja fik lov at vælge mellem at tegne eller lave en kollage med de indtryk hun havde fået på besøget. Hun valgte en kollage. Jeg var lidt spændt på hvad hun ville give udtryk for som værende det der skulle arbejdes med – jeg havde håbet lidt at det måske var enten med en lidt narrativ karaktér eller at det måske ville indeholde noget om bygningsværket, men det var tyeligvis fiskene der var hovedattraktionen.

Regnormens andel i naturens kredsløb:

Sammen med svampe, mikroorganismer og andre smådyr, er regnormen vigtig i naturens kredsløb.

At indtænke naturens kredsløb i et regnorme-dyrehold fordrer didaktiske overvejelser omkring

at skabe forståelse hos børn for at sætte regnormen i kontekst med det store naturkredsløb, og

derigennem etablere viden om større naturfænomenologiske processer:

Børnene kan ved deres egne iagttagelser se en mening i regnormens funktioner i naturen, og de kan

udfra deres eget dyrehold opnå forståelse for sammenhængen i et større perspektiv.

Regnormens funktion i naturkredsløbet er at nedbryde organisk materiale. Ved nedbrydningen

omsætter regnormen stof og energi som den videregiver til næring i jorden. Denne næring optages

af planter og træer, de får derved energi til at igangsætte deres fotosyntese der frigiver ilt, samt

bliver de til føde for dyr og mennesker og enten derigennem eller ved eget nedbrud (visner, taber

blade, dør af sygdomme) bliver de til dødt organisk materiale der atter omsættes af nedbryderne.

Det overordnede naturkredsløb, som børnene kan se og få en overordnet forståelse for fænomenet:

Omsat til børneniveau, hvor nedbryderne er sammen med svampene:

Pædagogens rolle:

Overordnet er det pædagogens rolle at have de tidligere omtalte didaktiske overvejelser tænkt

igennem. Det er pædagogens opgave at sikre et gennemtænkt og velforberedt forløb.

Det er særligt vigtigt, at pædagogen er bevidst om hvilke regler og love der gælder for området.

Konkret til denne dyreholdsopgave skal der indhentes viden om både dyret (regnormen), naturen

(kredsløbet), og hvilke regler der gælder for dyrehold.

Se http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Indsamling/ for

vejledning omkring indsamling af dyr og http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/ for

indsamling af planter

Dyreværnsloven foreskriver følgende:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og

væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,

vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i

overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. §

2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og

drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Det oprindlige formål med at installere regnorm:

Regnormehotel af mælkekartoner:

2 eller flere kartoner sættes sammen. Imellem dem laves huller (kan omtales som ”døre” /”vinduer” hvis man vil lave en narrativ historie som børnene evt kan digte videre på.

Der ”indflyttes” en håndfuld regnorme og ”dekoreres” med sand og jord. ”Køkkenet” tilbyder blade og andet nedbrydeligt materiale, som lægges oven på.

Efter mindst en uges tid er det tid til at undersøge om regnormene er gået på besøg hos hinanden.

Billede fra www.skoven-i-skolen.dk

Efter det første mislykkede forsøg med at lave regnormehotel af mælkekartoner, gik vi ud og gravede flere regnorm op. Vi etablerede dem denne gang i husholdningsglas. 

I dette regnormehold er det målet at skabe forståelse for og bevidsthed om de naturfænomenologiske processer i naturens kredsløb, hvor regnormens funktion er at være nedbryder og omsætter.

 

Til anvendelse for dette har det været mit mål at anvende forhåndenværende remedier: Mælkekartoner, husholdningsglas.

 

 

Til anvendelse af et læreplansforløb om regnorme kan anvendes www.skoven-i-skolen.dk:

Regnorm Her kan du læse om regnormens liv. Klik på det du har lyst til at læse om: Vidste du Hvad er en regnorm? Levested Regnormen og jorden Regnormen får unger Fjender Arter     Nedbrydning Hvad er nedbrydning Døde blade, grene og dyr - ja, alt naturens affald - er hele tiden ved at blive nedbrudt til mindre dele. Nedbrydning sker ikke af sig selv, men skal ofte have hjælp fra noget andet. Hjælperne kan være små dyr, bakterier eller svampe - og det kan også være solens lys, vind eller vand.     Visne bøgeblade. Hvad sker der med dem? Hvordan bliver de nedbrudt? Foto: Malene Bendix. Nedbrydere Hvad er nedbrydere I jorden lever en masse forskellige organismer, som man kalder for nedbrydere. Det er smådyr som regnorm, bænkebidere, tusindben, snegle. Det er bittesmå dyr som rundorme og springhaler. Og så er det bakterier og svampe.   Hvad spiser nedbrydere Nedbryderne lever af døde dyr og planter - eller det man kalder dødt organisk materiale. Og så lever de af de bakterier og svampe, som vokser på det døde stof.   Hvad kræver nedbrydere  De fleste nedbrydere lever i de øverste jordlag. Her er der ilt nok og vand nok - og så er der masser af dødt organisk materiale. Nedbryderne er også afhængige af, at der er varmt nok - gerne over 5 grader.   Nedbryderkæde og -net Tit arbejder nedbryderne sammen i en nedbryder-kæde eller et nedbryder-net. Her er et eksempel:   Nedbryderkæde Når et blad lander på jorden om efteråret, så vil flere nedbrydere gå i gang med at nedbryde det samtidig. Bakterier, svampe og alger vil vokse på bladet. Samtidig vil regnorm, bænkebidere, tusindben og snegle gå i gang med at spise af det. Smådyrene lever både af bladet - men også af de bakterier og svampe som vokser på det.   De små dyr river bladet i mindre stykker. En del af bladstykkerne bliver spist og kommer ud igen som små lorte. Dem vil bakterier og svampe også vokse på, så de bliver nedbrudt endnu mere - og så vil andre smådyr spise dem.    Fra blad til molekyle I starten af nedbrydningen kan man godt se at bladet var et blad. Men når nedbrydningen har varet rigtig længe, er bladet blevet til de mindste byggesten i naturen - molekyler og atomer. Bladet ender som vand, CO2 og mineraler - næringsstoffer som nitrat og fosfat.   Humus De dele som ikke kan nedbrydes bliver til humusstoffer, som lagres længe i jorden.   Hvor hurtig er nedbrydningen Nedbrydningens hastighed er afhængig af, hvor meget "næring" der er i det som skal nedbrydes.   C/N forhold I døde dyr og planter er der masser af kulstof (C = carbon) - og ikke så meget kvælstof (N = nitrogen). De organismer som nedbryder, vil gerne have kvælstof. Det er det "fine" stof, som de bruger til deres proteiner. Jo mere kvælstof der er i det døde dyre eller plantestof, desto hurtigere går nedbrydningen.   Man taler også om at jo større forholdet mellem kulstof og kvælstof er i dødt organisk stof (C/N forholdet) - jo sværere er stoffet at nedbryde. Du kan se C/N forhold i tabellen her:   Dødt organisk stof C:N forhold Hvad betyder det I ren urin (tis) 1:1 Der er lige så meget kulstof som kvælstof I gylle 8:1 Der er 8 gange så meget kulstof som kvælstof I døde dyr 12:1 Der er 12 gange så meget kulstof som kvælstof I møg 18:1 Der er 18 gange så meget kulstof som kvælstof I dødt græs og urter 50:1 Der er 50 gange så meget kulstof som kvælstof I visne blade 100:1 Der er 100 gange så meget kulstof som kvælstof I ved - altså træ 200:1 Der er 200 gange så meget kulstof som kvælstof I savsmuld (tørt træ) 500:1 Der er 500 gange så meget kulstof som kvælstof   Kilde: Wikipedia   Hæmmende stoffer Planter kan indeholde stoffer som hæmmer nedbrydningen - f.eks. fenoler, terpener eller tanniner.

Når koncentrationen er svær at holde mens der ventes på at ilden bliver effektiv, er det altid en populær aktivitet at bygge huler :)